Hvilket lån er bedst?

Der findes som nævnt mange forskellige former for lån, men overordnet set kan der siges at være tre typer; de online lån, banklånet og lån fra familie og venner. Hvilket lån, der er det bedste valg for dig, afhænger af nogle forskellige ting. Men vi kan meget hurtigt fortælle dig, at du skal undgå de online lån, hvis du vil have det billigste og bedste lån.

Når du låner penge online, vil du skulle betale i dyre domme, når det kommer til gebyrer og renter. Derfor vil det hurtigt komme til at koste dig langt flere penge at have dit lån, end hvad du først havde regnet med. Der vil være nogle høje renter hver eneste måned, og derfor er et lån online ikke en god investering for dig. Dette lån er kun godt, hvis du akut står og mangler penge og ikke kan få hjælp andetsteds fra.

Banklånet er derimod et mere sikkert valg, men der følger også en række krav til dig. Her vil dine lånemuligheder blive vurderet ud fra din indkomst, forskellige situationer i dit liv og mange andre faktorer. Samtidig vil du skulle stille sikkerhed igennem din bolig, din bil og andre værdier, du måtte eje. Det betyder, at det kan være meget sværere for dig at få lov til at låne i banken end at optage et lån online, men du vil til gengæld være langt bedre sikret. Banken sørger for, at du ikke låner flere penge, end hvad du egentlig har mulighed for at finansiere.

Når du låner i banken, er et ofte til nogle af de større drømme, du har. Det kan være en ny bil eller en ny bolig, og derfor er det heller ikke et sted, hvor du kan låne alt for mange små beløb. Har du en tendens til gerne at ville låne disse småbeløb, bør du i stedet for kigge lidt efter hos dig selv. Hvorfor opstår disse behov for at låne lidt ekstra hver måned? Find ud af, hvad årsagen er, og se på, om du selv kan gøre noget ved det.

Den sidste lånemulighed er igennem familie og venner. Denne mulighed er det ikke alle, der har, men er du en af de heldige, kan det vise sig at være den bedste løsning. Her drejer det sig ikke om mange hundrede tusinde, men derimod et mindre beløb til f.eks. renovering af et køkken. Du skal selv aftale med dine familiemedlemmer eller venner, hvad jeres aftale skal indeholde. Find en fast rente og en månedlig ydelse, som du skal betale, indtil lånet er blevet betalt ud.

Her er det særdeles vigtigt, at du altid overholder din del af aftalen. Ellers kan det skabe nogle voldsomme stridigheder, som kan få alvorlige konsekvenser for dig. Du skal huske på den store gave, det er for dig, at du kan låne penge udenom banken, hvor du ellers skulle fortælle meget grundigt om, hvad pengene skulle bruges til.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *