Nettets låneudbydere retter ind efter de nye regler for renter på kviklån

1.  juli 2020 trådte de nye regler for renter på kviklån i kraft. Det har betydet et farvel til tårnhøje ÅOP’er på over 800 procent. Samtidig er det slut med at markedsføre kviklån med en ÅOP på over 25 %. Et hurtigt tjek hos markedets mest kendte låneudbydere viser, at de har rettet ind, og ikke har fundet på smarte krumspring for at omgå de nye regler.

Efter i årevis at have sendt tusinder af danske låntagere direkte med kurs mod Luksusfælden, er der nu endelig blevet sat en effektiv stopper mod tårnhøje renter og grænsende til dummebøder-lignende gebyrer på kviklån. Reglerne gælder også for de særlige kassekreditlignende låntyper, der i sin tid erstattede de gamle sms-lån.

Sidste gang fandt de et smuthul

For sidst regeringen gik ind og strammede lovgivningen mod netop de tårnhøje sms-lån med ultrakort løbetid, fandt udbyderne et smuthul. Ved at omlægge lånene til kassekreditter slap de for at skulle overholde den betænkningstid på 48 timer, som der blev indført på netop denne lånetype.

Det betød, at regeringen stod tilbage med en lang næse, da den gamle lovgivning trådte i kraft tilbage i 2017.

Anderledes skrappe regler for renter på kviklån

Derfor gik den siddende regering anderledes skrapt og konsekvent til værks, da de nye regler for renter på kviklån blev vedtaget lige før jul sidste år. Regler, som nu er trådt i kraft pr. 1. juli i år.

Den nye lovgivning er opbygget af 3 regler, som skal bremse op for antallet af danskere, der ender i en ulykkelig gældsspiral på grund af kviklån. De 3 regler kan i korthed opsummeres således:

  1. Der er indført et maksimalt ÅOP-loft på alle lån- og kassekredittyper på 35 %. Altså må renter og gebyrer maksimalt udgøre 35 procent af det beløb, du betaler tilbage på dit lån i løbet af et år.
  2. Det er fremover forbudt at reklamere og markedsføre låntyper med en ÅOP på over 25 %. Samt et forbud må at reklamere for kviklån i direkte sammenhæng med spil og gambling.
  3. Der er indført et omkostningsloft, så dem som låner penge, maksimalt kan komme til at betale det dobbelte af lånbeløbet tilbage inkl. alle renter, gebyrer og afdrag. Derved stoppes tårnhøje gebyrer.

Tilsammen er de 3 lovgivningsmæssige tiltag med til at give Danmark en af de mest strikse love om forbrugslån i EU. Og nogle af de billigste kviklån overhovedet.

For med de nye regler falder renten betydeligt på netop den type lån, der tidligere hørte til de allerdyreste overhovedet. Dem, som det var meget nemt at falde for, hvis du stod med tørre lommesmerter sidst på måneden. Eller havde brug for hurtigt at låne et mindre beløb af andre grunde.

Denne gang retter låneudbyderne ind

Denne gang ser det ud til, at alle låneudbyderne retter ind efter de nye regler. Et hurtigt tjek hos udvalgte låneudbydere viser, at hovedparten af dem har valgt at lægge sig på et renteniveau, der holder ÅOP’en på under 25 %. Derved kan de fortsat markedsføre deres lån.

Selv de ellers så kreative udbydere af kassekreditter har ikke kunnet finde et hul i lovgivningen denne gang.

Så her kun få dage efter indførelsen af de nye regler for renter på kviklån, må vi konstatere, at den nye lovgivning har sikret de danske forbrugere mod at skulle betale ågerrenter. Og generelt skaffet danskerne nogle af de billigste kviklån i Europa.

Tjek selv renteniveauet hos låneudbyderne i vores låneoversigt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *