Finansiel ordbog

A

A-indkomst

Det er en lønmodtagers bruttoløn, som er betalt af arbejdsgiver. Herfra skal der så trækkes SKAT og fradrag inden det bliver til nettoløn

A-SKAT

Er den SKAT som du skal betale ud af din bruttoløn. Normalt er det arbejdsgivers pligt at beregne skatten ud fra de oplysninger som de har om dig. Herefter indbetaler de skatten for dig, så du kan få udbetalt din nettoløn.

Afdrag

Afdrag er den del af gælden, som man betaler hver termin til nedbringelse af gældssummen.

Afdragsforløb

Et udregnet forløb vist i en amortisationsplan. Her kan man se alle terminer i hele lånets løbetid. Restgæld, renter og afdrag kan ses på planen for hver termin.

Afdragsfrihed

Kan tilvælges på nogle låntyper, og betyder at man ikke betaler afdrag på lånet, men kun betaler de påløbne renter. Læs mere om afdragsfrihed her.

Andelsboliglån

Ved køb af andelsbolig, kan man optage et andelsboliglån. Læs mere her om andelsboliglån.

Annuitetslån

Når man optager et annuitetslån, så er ydelsen beregnet efter af man betaler lige meget i afdrag i alle lånets terminer. Ydelsen består af afdrag, renter og bidrag. Afdraget vil i starten være mindre, da renterne vil være højere i lånets start på grund af restgældens størrelse.

ÅOP

Er en forkortelse for Årlig Omkostninger i Procent, og er den målestok der giver dig det virkelige billede af hvor meget du skal betale tilbage på et givent lån. Du kan læse meget mere om ÅOP her.

B

Banklån

Er banklån i banken, kalder banken ofte for et forbrugslån, og her skal man være opmærksom på renten. Man kan få et banklån på 2 måder. Enten uden sikkerhedsgaranti, eller med sikkerhedsgaranti. Sikkerhedsgarantien kan være en bil, bolig eller du kan få andre til at kautionere for dig.

Er man dygtig er det muligt at forhandle med banken om renten, men man skal forvente en højere rente end hvis du optager for eksempel et realkreditlån.

Bankskifte

Når man går med tankerne om at skifte bank, så er der en mange, som leder efter de fordele en anden bank kan tilbyde i forhold til den nuværende bank. Der er flere ting man skal være opmærksom på når man skal kigge efter en ny bank. Vil du læse mere om hvad du skal være opmærksom på, så læs artiklen om ”Bankskifte” her.

Belåningsgrad

Når man snakker om belåningsgrad, så er det udtryk for hvor meget man har lånt op i ejendommen. Er handelsværdien for ejendommen for eksempel 2 millioner, og man har belånt 1 million, så er belåningsgraden 50%.

Bidrag

Når man optager et lån, så betaler man også det der hedder bidrag til den lånegiver man har optaget lånet hos. Bidraget kan variere fra bank til bank, men det er noget man bør holde sig for øje når der skal forhandles lån. Desuden vil størrelsen af bidraget også afhænge af lånets størrelse, hvilken type lån der skal optages, og om det er med eller uden afdrag.

Boligkøbsbevis

Dette bevis kan få gennem sin bank eller realkreditinstitut. Selve bevisets størrelse er udregnet efter hvor meget du kan låne, og skulle du så finde drømmeboligen, så behøver du ikke vente på at banken først åbner på mandag, og du først kan få en aftale med dem på onsdag. Her kan du smide boligkøbsbeviset på bordet hos ejendomsmægleren, og det beviser at banken har forhåndsgodkendt dig til lånet. På denne måde sikre du dig at der ikke er andre der kan købe boligen inden du når i banken.

Boliglån

Et boliglån optages normalt i forbindelse med et boligkøb. I Danmark kan man låne op til 80% af købssummen, når udbetalingen er trukket fra. Dette lån hedder et realkreditlån. For fritidshuse gælder det at man kan låne op til 75% på et realkreditlån. Læs mere om realkreditlån her. For at kunne finansiere resten af købssummen, så kan man optage et boliglån. Et boliglån har normalt en del højere rente end et realkreditlån, og det skyldes at man mener de 15-20% man skal låne i et boliglån ikke har lige så høj sikkerhed, som de penge man låner til et realkreditlån. Typisk ligger renten på et boliglån på en 8-10%.

D

Debitor

Debitor er at andet navn for låntageren, altså dig der skal låne pengene hos en långiver.

E

Etableringsgebyr

Når man skal optage et lån, så koster det noget at oprette det. Dette kaldes et etableringsgebyr, men kan også hedde oprettelsesgebyr, eller stiftelsesgebyr. Navnet betyder ikke så meget, men det som det dækker kan variere i pris, så derfor skal man være ekstra opmærksom, når får et lånetilbud. Det skal altid være specificeret i lånetilbudet. I selve gebyret er der både gebyrer til staten og gebyrer til banken, og dem til banken kan man forhandle med banken om, hvorimod dem til staten er et fast gebyr.

F

Fast rente

Den rente der fastsættes ved lånets begyndelse fortsætter gennem hele lånets løbetid. Med denne type af renter, så ved du gennem hele perioden hvad renten vil være.

Flexlån

Kaldes også for et rentetilpasningslån, og her er der nogle faste indikatorer for hvornår renten kan forhandles igen. Typisk kalder man det for F1, F3 eller F5, hvor tallet indikerer det antal år, hvor renten er låst til den renteprocent ved periodens start.

Forbrugslån

Er en lånetype der for det meste bruges til at dække udgifter i det daglige. Et forbrugslån er et lån uden nogen former for sikkerhedsgarantier. Og oftest er renten en del højere end når der kan stilles garantier i form af ejendom eller du kan få nogen til at kautionere for dig.

Forbrugslån findes i mange former, for eksempel sms-lån, kviklån og hvad de nu ellers hedder. De har det til fælles at de overordnede låne- og rentevilkår er de samme. Du kan se en oversigt over forbrugslån hos Ekonomi.dk

Friværdi

Friværdi er den værdi som er forskellen mellem vurderingen af ejendommen, og den gæld der bliver skyldt i ejendommen. Er ejendommen vurderet til 1 million kroner, og gælden er 500.000kr, så er der en friværdi på 500.000kr. Denne friværdi kan du så låne op i igen.

G 

Gældsfaktor

En gældsfaktor er noget som ens bank eller pengeinstitut foretager sig på en mulig låntager, inden lånet bliver optaget. Gældfaktoren fortæller hvor god en betalingsevne man har til at tilbage betale det lån man skal til at optage. Gældfaktoren er en udregning af hvor meget bruttoindkomst man har, målt op i mod den samlede gæld man har. Dette tal, skal gerne ligge så tæt på 3 som muligt. Dette fortæller bankerne at du kan låne 3 gange så meget som din samlede indtægt er.

H 

Handelsværdi

Er værdien af en fast ejendom der er blevet vurderet i forhold til enten værdiansættelse eller med salg for øje.

Hovedstol

Hovedstolen er lånets oprindelige størrelse, da gælden blev stiftet.

I 

Indfrielse

Vil man indfri sit lån, så vil det sige man vil betale restgælden ud, så man ikke skylder noget på det lån. Bemærk at det kan være en god ide at finde ud af om det kan betale sig med renter og kurser at indfri sit lån.

Insolvens

Er man erklæret insolvent, så betyder det at man ikke kan betale de penge man skylder. Der findes 2 slags insolvent. Insolvent og teknisk insolvent. Er man insolvent, så betyder det at man ikke kan betale långiveren sine penge, og derved må indgive en konkursbegæring. Er man teknisk insolvent, så betyder det at man skylder mere end ens værdier er værd. Skylder du for eksempel 1 mio kr i en ejendom, men ejendommen kun er vurderet til 500.000kr, så er du det der hedder teknisk insolvent. Dette betyder ikke du skal indgive en konkursbegæring, men din gældsfaktor vil være påvirket af dette. Får man betalt alle pengene af, så lånet er indfriet, så er man heller ikke teknisk insolvent længere.

K 

Kassekredit

Dette kan sidestilles lidt med et lån. Får man en kassekredit på for eksempel 50.000kr, så har man mulighed for at trække sin konto over med 50.000kr. Bruger du ikke pengene, så koster det dig ikke noget at have en kassekredit. Men trækker du derimod på din kassekredit, så begynder der at løbe renter på, som også skal betales tilbage. Det gode ved en kassekredit er at du kan have den stående så længe du vil, og skulle du en dag finde noget som du vil købe, så behøver du ikke kontakte banken først, da du allerede har pengene “stående” på din konto.

Kaution

Kaution er en sikkerhed en anden person stiller for dig, så du kan optage et lån. Kan du så ikke tilbagebetale lånet, så er det den der har kautioneret der skal betale lånet tilbage.

Konvertering

Betyder i alt sin enkelthed låneomlægning. Når et rentetilpasningslån skal genforhandles efter periodens udløb, så kalder man det at omkonvertere lånet, eller låneomlægning. Der findes 3 slags konvertering.  Nedkonvertering, opkonvertering, og skråkonvertering.

Nedkonvertering af den mest almindelige type af konverteringerne. Når man nedkonvertere sit lån, så betyder det at man omlægger sit lån med en lavere rente.

Opkonvertering betyder det modsatte, og det er de færreste der gør det, da det betyder man omlægger lånet til en højere rente end man havde.

Skråkonvertering betyder at man omlægger sit lån med helt nye rentevilkår, og typisk er det at man omlægger sit fastforrentede lån, til et lån med variabel rente.

Kreditomkostninger

Kan sidestilles lidt med ÅOP (Årlig Omkostning i Procent) Læs mere om ÅOP her. Forskellen på kreditomkostninger og ÅOP, er at ÅOP regnes i %, hvorimod at kreditomkostninger fortæller den samlede omkostning som et kontant beløb. 

Kreditor

Når der er en Debitor, skal der også være en Kreditor, og det er modsætningen af en Debitor. Altså en långiver, som låner penge til en låntager. 

Kreditvurdering

Denne foretages af lånegiveren, og er et udtryk for om man er økonomisk stabil, og om ens betalingsevne er god eller ej. Der vil altid være en risiko forbundet for en långiver at låne penge ud. Derfor foretager de fleste långivere en kreditvurdering af dig, inden du kan få lov at optage lånet.

Kursskæring

Når man optager et lån, eller refinansiere det, så er der en lånekurs, og det er den givne kurs på det tidspunkt for optagelse eller refinansiering, som man kalder for kursskæring.

Kurstab

Kurstab er det tab der opstår ved optagelse af et lån. Optager man et lån til 100.000kr, og kursen er 97 på det givne tidspunkt, så får man kun 97.000kr i hånden og så kaldet nettoprovenu. Differencen på 3.000kr er det man kalder for et kurstab.

Kurtage

Når der skal lånes penge i bank eller pengeinstitut, så bliver der altid lagt kurtage oveni gebyret. Det er kort sagt et administrationsgebyr, som låneudbydere opkræver for at optage et nyt lån.

Kviklån

Er en form for forbrugslån. Det er oftest mindre beløb der er tale om ved denne type af lån, og det er tit kortere perioder man kan låne pengene.  

L 

Løbetid

Løbetid er den periode som det tager at betale lånet tilbage.

Långiver

Er den person, bank eller pengeinstitut, som udlåner pengene. Et andet ord for långiver er kreditor, der betyder det samme.

M

Morarente

Hvis man undlader at betale sine ydelser rettidigt, kan bankerne tillægge det der hedder morarenter. Dette er en form for kompensation for at være forsinket med indbetalingen.

N

Nettoprovenu

Et nettoprovenu eller lånebeløbet er det beløb man får udbetalt, når alle omkostninger i forbindelse med låneoptagelsen er fratrukket hovedstolen.

O

Obligationslån

Når et realkreditinstitut skal udstede et lån, så udbyder de pantebreve for størrelsen af hovedstolen. Når man snakker obligationslån, så er det ofte det der som udgangspunkt vil være en rettesnor for banker eller pengeinstitutter, om du har mulighed for at optage et lån. Man siger at kan man sidde i et obligationslån, så er økonomien god nok. Når man optager et obligationslån, så ved man aldrig helt præcist hvor meget man får udbetalt, da det afhænger af den kurs som obligationerne er solgt til.

P

Pantebrev

Et pantebrev er en sikkerhed for lån i fast ejendom for banker og realkreditinstitutter. Dette giver långiveren mulighed for at kunne sætte en ejendom på tvangsauktion, i tilfælde af at låntageren ikke kan overholde de betalingsfrister der er indgået ved lånets begyndelse.

Prioritetslån

Minder om et realkreditlån, hvor der også bruges en ejendom som sikkerhed. Et prioritetslån er dog lidt mere fleksibelt, og bruges tit og ofte i forbindelse med renoveringer eller tilbygninger.

Q

Quicklån

Quicklån er en anden term for det kviklån, som ofte er lån med hurtig godkendelses proces, og efterfølgende også hurtigt udbetaling. Der er ofte tale om mindre låne beløb, men det kan ikke udelukkes at de 2 definitionsgrundlag kan være tilstede for større lån.

R

Realkreditlån

Er nok den mest almindelige type lån på det danske marked, når vi snakker boligfinansiering. Det er et lån med mange valgmuligheder. Vil du læse mere om Realkreditlån, så kan du læse mere her.

Refinansiering

Når et flexlån udløber, så skal det refinansieres, og derved kan det ske at der vil komme til at lyde en ny rente. Et flexlån har typisk en løbetid på enten 1, 3 eller 5 år, og når perioden udløber, skal renten refinansieres.

Rente

Renten er den indtjening som långiveren får ved at låne dig penge. Den er et udtryk i procent, på en periode af et år. Dette skal ikke forveksles med ÅOP.

Rentefradrag

Når man optager et lån, så kan man trække renterne fra på ens selvangivelse til SKAT.

Restgæld

Når man starter på et lån og har en hovedstol, så vil det være det samme som restgælden. Restgælden vil i takt med at man betaler afdrag falde. Når man betaler afdrag vil restgælden blive mindre, men afdrag indeholder også renter, bidrag og administrationsomkostninger, så det afdrag du betaler vil ikke få restgælden til at falde med det samme beløb.

RKI

RKI er et debitorregister, man en debitor kan få dig optager i, hvis ikke du betaler din gæld. At stå i RKI er aldrig en god ide, og man vil blive opfattet som en dårlig betaler. Er man kommet i RKI, så vil det være meget svært at kunne optage yderligere gæld. Dog er der låneudbydere som gerne låner til folk der er registreret i RKI, men så er det også en noget højere rente der bliver betalt.

S

Stempelafgift

Ved oprettelse af et pantebrev i forbindelse med en ejendomshandel, betaler man en afgift til staten. Der er en fast afgift på 1660kr, mens der er en variabel afgift, på cirka 1,5% af hovedstolen.

Stiftelsesprovision

Stiftelsesprovision udgør eksempelvis ekspedition til långiveren, kurtage og stiftelsesprovision til långiver. Der er forskellige typer omkostninger ved stiftelse af et lån, og det kan variere fra långiver til långiver. Det er typisk et fast beløb, eller en procentdel af hovedstolen.

T

Terminer

Er en udtryksform for de aftalte tidspunkter der skal indbetales afdrag på. Terminer er også der der foregår rentetilskrivninger. Typisk er det aftalt at det sker månedsvis, kvartalsvis, eller årligt.

Tilbagebetalingsbeløbet

Det er det samlede beløb der skal betales tilbage. Det er lånets størrelse, inklusiv renter og bidrag. 

Tinglysningsafgift.

Kan sammenlignes med stempelafgift, se mere om stempelafgift, ved at trykke her

U 

Udbetaling

For at kunne låne penge til et boligkøb, skal man selv stille med 5% af købssummen, hvilket er det man kalder for en udbetaling. Udbetaling kan også blot være overførelsen til ens egen konto af lånt beløb. Det kan altså betyde lidt forskelligt.

V

Variabel rente

Er modsætningen af en fast rente. Variabel rente kan variere gennem hele løbetiden for lånet. Når man har optaget et varibel lån, typisk kaldet F1, F3 eller F5, så skal renten refinansieres ved udløb af perioden. Perioden er angivet med tallet i lånet, så et F1 lån, er en 1-årig periode. Den variable rente kan blade falde og stige i den gældende periode.

Y

Ydelse

Ydelse er den samlede sum af afdrag og renter, som er aftalt ved låneoptagelsen. Bruger du et afdragsfrit lån, så er ydelsen det samme som den rentetilskrivning der bliver tilskrevet lånet.